Loading...

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en behandlingsform, der bygger på redskaber fra både den etablerede og den alternative verden. Den har fokus på sammenhængen mellem krop og sind og på, hvordan fysiske og følelsesmæssige tilstande påvirker hinanden.

Behandlingen er en dybdegående massageform, der kombinerer udvalgte redskaber og teknikker fra blandt andet fysioterapi, osteopati, zoneterapi, psykologi, ernæringsterapi, kiropraktik, yoga, meditation og meridianlæren. En kropsterapeut arbejder holistisk og har som mål at støtte kroppen i at genfinde balance og aktivere dens egne helende kræfter.

Ubalancer i kroppens systemer kan påvirke både muskler, led og organfunktioner – og omvendt. Derfor arbejder kropsterapi med kroppen som en helhed.

Behandlingen kan blandt andet omfatte:

  • massage
  • akupressur
  • ledfrigøring
  • åndedrætsterapi
  • meditation
  • pulsering

Undersøgelse, behandling og tilgang

Jeg tilbyder en grundig og helhedsorienteret tilgang til undersøgelse og behandling af smerter.

Forløbet tager udgangspunkt i en samtale og en grundig fysisk undersøgelse, så vi kan danne et klart overblik over årsagerne til dine smerter og finde den rette vej videre.

Hvor mange behandlinger har jeg brug for?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger der er brug for. Det afhænger blandt andet af din situation, årsagen til at du kommer, og hvor store forandringer der skal til, før du oplever lindring og større velvære. Det har også betydning, hvor meget du selv er klar til at arbejde med dig selv og støtte op om processen mellem behandlingerne.

Hvor lang tid skal der gå mellem hver behandling?

Jeg anbefaler som udgangspunkt cirka 2–3 uger mellem behandlingerne, afhængigt af hvad vi arbejder med. Efter en behandling fortsætter kroppen ofte med at bearbejde de processer, der er sat i gang, og derfor har den brug for tid til at heale og restituere, før en ny behandling påbegyndes.

Hvad kan jeg forvente efter en behandling?

Reaktionen efter en behandling er meget individuel. Den kan variere fra person til person og fra gang til gang. Fra du rejser dig fra briksen og i dagene efter, kan du opleve forskellige reaktioner.

Det kan for eksempel være:

  • træthed eller dyb afslapning
  • let ømhed i kroppen
  • tristhed eller følelsesmæssige udsving
  • øget energi, velvære eller lethed
  • midlertidige ændringer i urin eller afføring, herunder farve eller lugt
  • gamle symptomer, der kortvarigt blusser op
  • lette influenzalignende symptomer

Ingen reaktion er mere rigtig end en anden. Det vigtigste er, at du giver kroppen tid, ro og tillid til at arbejde videre med de processer, som behandlingen har sat i gang.