Om mindful yoga
Mindful yoga handler om at være til stede i nuet uden at dømme. Gennem yoga og åndedrætsøvelser træner vi nærvær med fokus på forbindelsen mellem krop og sind.
Indhold og form
- Øvelserne kombinerer elementer fra Ashtanga, Hatha og mindfulness
- Du arbejder med blide stræk, balance og styrke i et roligt tempo
- Vi har løbende fokus på vejrtrækningen og kroppens fornemmelser i de forskellige stillinger
Udbytte og oplevelse
Målet er at styrke dit bevidste nærvær og din kontakt til kroppen. Undervejs kan du opleve, at dine grænser ændrer sig over tid, og at du bliver mere opmærksom på dine reaktionsmønstre, når noget føles svært eller udfordrende. Når tanker og følelser opstår, øver vi os i at observere dem og vende opmærksomheden tilbage til kroppen.
For alle kroppe
Mindful yoga er for alle – uanset form, alder og fysiske skavanker. Det handler ikke om at præstere, men om at møde kroppen med opmærksomhed og respekt. Kroppen arbejder hele tiden for at skabe balance, og øvelserne støtter dig i at mærke den og samarbejde med den.
Praktisk
Tag løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig frit og behageligt i.
Praktisk information
- Opstart: onsdag den 19. august kl. 17.00–18.30 og kl. 19.00–20.30 i Gjessø
- Datoer: 19/8, 26/8, 2/9, 9/9, 16/9, 23/9, 30/9, 7/10, 21/10, 28/10, 4/11, 11/11, 18/11, 25/11, 2/12, 9/12 og 16/12
- Varighed: 90–100 minutter pr. gang
- Pris: 2.125 kr. inkl. moms pr. deltager for 17 gange / 34 lektioner
- Der er ingen yogaundervisning i uge 42
- Der er et begrænset antal pladser, og tilmeldingen er bindende
Yoga forløb kl. 17.00 - Gjessøvej 58 8600 Silkeborg (1. sal):
Tilmelding til yogaforløb kl. 17.00
Yoga forløb kl. 19.00 - Gjessøvej 58 8600 Silkeborg (1. sal):
Tilmelding til yogaforløb kl. 19.00